onsdag den 19. december 2007

opsamling

Var inde på YouTube. Kendte siden en anelse via min søn. Jeg prøvede at navigere lidt rundt. Kunne ikke hente filmen frem på skærmen - hvilket undrede mig. Det viste sig siden, at Heidi mener den pc jeg sad ved var "lavet" sådan at det ikke var muligt.
Fik også mandag support af Heidi til de forskellige opsamlende spørgsmål fra weekenden bl.a. noget omkring IGoogle, RSS feed, dokumenter mv. - Turde ikke helt gå videre med Flickr da vi skulle opgive navn mv og jeg ikke var klar over hvor hvad figurerer (skjult eller fremme på nettet). Kunne iøvrigt ikke logge mig ind på YouTube fordi jeg åbenbart har været der og lavet en kode jeg ikke kan huske. Hmm det må så vente til senere - må hellere gå videre og ikke bruge mere tid på det.

søndag den 16. december 2007

Dokumenter

Søndagsvagt med HL.
Her er lidt at lave men ellers meget roligt.
Det betyder, at jeg endelig har tid til at se, hvad det egentlig var jeg lavede den halve time i torsdags da jeg sad med "online applikationer og værktøjer". Havde allerede glemt hvordan jeg delte mit dokument med andre men det fik jeg så lige opfrisket. HL og jeg hjalp hinanden med at "fatte" hvad det er vi laver og hvordan vi kan bruge det....
Det var faktisk sjovt og super rart at have "fred og ro" til at prøve det af.
Jeg har ikke lige fattet det med at uploade et dokument fra min PC osv osv - men det på jeg spørge Heidi om.
Har allerede brugt for meget tid på det her. - En time ER simpelthen for lidt hvis jeg virkelig skal forstå hvad jeg laver. En skam, for det er jo i sidste ende egentlig meningen med det her;-)

mandag den 3. december 2007

iGoogle

Jeg er godt bagud og må indhente det forsømte, for jeg VIL være med "på vognen".
Sad først hjemme med iGoogle og havde valgt forside, men jeg må indrømme jeg ikke helt forstod hvad det hele gik ud på og hvad det kunne bruges til. Så afsted til Kjellerup hvor Heidi heldigvis sad på "kontoret". Troede den nye forside var knyttet til Pc'en, men nu opdagede jeg at den er knyttet til min login. Fint nok.

På min forside har jeg lagt min Blog, dato & ur, min reader, googlekalender og en todo -huskeseddel (smart en Heidi havde på sin - hun viste mig hvordan jeg fandt den), vejret, nyheder fra DMI (vejret vigtig for en fuglekigger - tænkt hvis der varsles en go' storm)
Jeg ville også ha' haft et par af mine DOF-hjemmesider, men de kunne ikke lægges på, fordi de ikke har et "feed" hedder det vist.

torsdag den 15. november 2007

Foto

Nu fik jeg sku' lært at sætte foto ind !!
Det var ikke så svært. Måske lidt stort, men på den anden side.... Hvis I trækker til højre kan I se helt til Sverige - eller hele Grenen, mit favoritsted i Skagen i maj måned.
Her tilbringer jeg gerne flere dage i træk med at se på fugle. Møder før solen står op og går ind, når den ér gået ned. Kan ved middagstid dog finde på at trække syd for Skagen by til en klittop for at følge rovfugle-trækket. Naturen deroppe er skøn. Kommer sjældent ind i byen - kun for at sove eller et nødvendigt besøg i et supermarked. Havnen er ok. Her kán der være en spændende fugl - og så kan man få lidt mad og drikke ;-)

- og så fandt jeg ud af at ændre farven i Blog-titlen, så den passer til Skagerak og Kattegat.

Rss

Så kom jeg så langt!!
Sidder hjemme i fred og ro (svært at koncentrere sig på "kontoret" i Kjellerup). Det er vigtigt med ro, når jeg begiver mig ud i alt det ukendte.
Har orienteret mig lidt på gmailen (det nåede jeg ikke sidst jeg var i gang). Har prøvet at sende, modtage og vedhæfte filer osv. til/fra min hjemme-mailadresse. Jeg har også været inde på nogle af de andre blogs. Huha der er nogle dygtige folk, men det kan jeg vist lære af - fint nok!

"Learning by doing" - klø på!! Det gjorde jeg så med RSS, vel vidende at Heidi sad stand by i vagten i Kjellerup ;-). Pyha, det er vist ikke noget jeg "tænder på". Efter at have prøvet med nogle af de store fugle-hjemmesider, jeg plejer at besøge hver dag (er fritids-ornitolog ;-), endte jeg med at "nøjes" med abb på Heidi Einsteins blog og Silkeborg Bibliotek, for da i det mindste at finde ud af hvordan det fungerer. Normalt er jeg tilmeldt nogle fugle-nyhedslister som virker lidt på samme måde, og det er jeg egentlig godt tilfreds med.

Har ikke tid til mere. Skal til gymnastik. - Træne !!
Jeg skal træne min ryg vha. en stor bold så jeg kan holde til mine løbeture.
Træning !! - Ja, den ene træning kan jo være lige så go' som den anden.....Der er bare lige det med tiden, men det er jo en prioritering, i hvert fald herhjemme.

Sværere er det på arbejde, for vi må jo kun bruge 1 time og jeg har nu brugt 1½ , så jeg nøjes med at skrive +1 i mappen og glæde mig over at jeg har lært lidt i dag. Må jo kunne bruge noget af al den lærdom til noget privat på et tidspunkt ;-))

Må se, om jeg kan finde en mere rolig baggrund til min blog og et foto. Gad vide hvordan jeg gør det. Det lærer jeg nok engang.

fredag den 9. november 2007

Puha - det var i sidste sekund ;-)
Med de gode kollegers sædvanlige hjælp nåede jeg det inden week-enden.
Tak kære venner !!

Så må jeg lære mere senere;-)
Glæder mig til at komme ordentlig i gang