mandag den 21. januar 2008

del.icio.us - godt samarbejde

Der var 2 maskiner sat op til formålet - vi kunne ikke bruge vore egne SÅ vi var 4 der satte os sammen ved de to nye for at se, hvad det nu var for noget....

Det var en go' oplevelse. Vi inspirerede hinanden meget - vi spurgte, prøvede og sludrede om mulighederne. Heidi var med. Hun havde ikke lavet opgaven, så det var faktisk sjovt at se hvordan hun prøvede sig frem - når vi andre var gået lidt i stå. Det lærte vi også af!

Sjovt at tildele "de rigtige" emneord og sjovt at se hvordan vi hver især tog vore hobbies frem som hjemmesiden vi ville tagge;-) Vi talter om vigtigheden i at "tænke sig godt om" Dansk Ornitologisk Forening, Sjørslev Idrætsforening. Man tagger jo kun ét ord, så det er med at at få alle med osv osv.

Jeg kan se fidusen ved del.icio.us.
Fint at kunne sætte sig overalt og have sine "bogmærker" med overalt. - MEN fidusen går lidt fløjten på biblioteket hvor det ellers ville være en stor fordel (udlånet, kontorer, ovenpå/nedenunder osv) og endnu mere hos os i Kjellerup, der jo i princippet ikke skulle have hver vores faste kontorplads og egen faste pc.

mandag den 14. januar 2008

Messenger

Herligt nu har vi, 4 kolleger, "lovligt" sidder og leget med messenger. Sendt til hinanden, tilføjet som kontaktperson, skrevet i hånden til hinanden og prøvet lidt forskellige sjove blink og humørikoner;-)
Godt at få samlet lidt op og hygge med kolleger.

"Min" perleugle-unge ;-)

Nu har jeg arbejdet med Flickr og lagt to billeder ind. Et fra pc'en her og ét jeg hentede på en hjemmeside på nettet.
Jeg har så fået Yahoo og Google til "at snakke sammen" så jeg kan lægge et foto på min Blog.

Jeg har valgt dette foto af en nyudfløjen Perleugle unge.
Det er et særligt foto for mig, da det er mig (og en ornitolig-ven) der har fundet yngleparret i en Midtjysk skov. - En stor sensation i naturkredse ,-))
Det er første gang i 40 år, der er fundet ynglende Perleugle i Danmark udenfor Bornholm så der har været meget stor medieopmærksomhed omkring fundet. Vi har samarbejdet en del med Skov & Naturstyrelsen / Feldborg Statsskovdistrikt om beskyttelse af området i skoven og ophængning af kasser til (forhåbentlig) flere Perler .
Vi har fulgt yngleparret siden vi fandt den syngende han og hunnen, som kiggede ud af et gammelt sortspættehul langt oppe i et træ
Jeg var også så heldig at være den, der fandt denne unge, endda to dage i træk, så jeg kunne få en fotograf med ud og dokumentere at mindst en unge var gået på vingerne .